STRAX Enterprise
Hvem er Radio STRAX ?
Radio STRAX drives af den frivillige forening, STRAX ENTERPRISE - som er stiftet i 2022 med en engageret bestyrelse bestående af frivillige ildsjæle.
De fleste af kræfterne bag STRAX er tidl. radioværter og DJ's som endnu ikke har opgivet det sjove i radiofællesskabet.
Foreningen drives ulønnet og Radio STRAX er en ikke kommerciel radiostation, hvilket betyder at musikken ikke afbrydes af radioreklamer. Hos Radio STRAX er vi heller ikke politiske.
Til gengæld, har Radio STRAX en række fantastiske sponsorer - som støtter lækre radioudsendelser fra Danmarks Caribien - både fra Studie 1, 2 og 3 eller LIVE on location.
Hos STRAX Enterprise sætter vi det sociale frivillige sammenhold og samarbejde højt, hvorved vi også nyder mange sociale arrangementer i fællesskab i foreningen STRAX ENTERPRISE.
Lokal forankring er særdeles vigtig for STRAX. Vi hylder særligt lokale musikere, sangskrivere og kunstnere fra Lolland-Falster igennem særlige programmer i sendefladen.
Radio STRAX benytter nyeste teknologi og streamingudstyr fra en engelsk broadcast virksomheder, hvorfra vores programmer også streames.
Vi sender hos Radio STRAX alle ugens dage - 24 timer i døgnet. Sendeplan forefindes med de særlige programmer, hvor vores værter forkæler dine ører. Se sendeplanen her.
Endvidere sender Radio STRAX også LIVE med streaming ved udvalgte lejligheder.
I 2023 vil vi udvikle STRAX Enterprise endnu mere, og der er mange nye tiltag på vej - følg os meget gerne på vores Facebookside og få nyhederne først.
Hos STRAX søger vi pt. nye studieværter, så har du mod på at være en del af STRAX fællesskabet, så kontakt os via Facebooksiden eller email: studie@radiostrax.dk
Sidst men ikke mindst, kan du igennem STRAX også booke din DJ til den næste fest - eller hvis noget blot skal fejres. Find oversigten over STRAX LIVE mulighederne her.